VM-optakt: Jabulani, højden og skaderne

» Af lassebasse | d. 09-06-2010 kl. 14:08 | 87 visninger (51 unikke) | 0 kommentarer | Anmeld indlæg!

Slutrunden nærmer sig med hastige skridt, landsholdet har spillet sine første kampe i Sydafrika og de første alvorlige bekymringer har for alvor meldt sig.

Den nye VM-bold fra Adidas har traditionen tro medført en del røre. I år hedder vidunderet Jabulani, hvilket efter sigende skulle betyde noget i retning af ’at glædes’ på det sydafrikanske hovedsprog zulu. Der er dog knap så mange der glædes over Adidas’ nyeste målmandshovedpine, der mest af alt opfører sig som en plasticbold i en skolegård. Værst af alt er, at Jabulani tilsyneladende er endnu mere utilregnelig i de tyndere luftlag, hvilket kan vise sig katastrofalt hvis det holder stik.

Ikke mindre end 37 af de 64 slutrundekampe spilles i en højde på mere end 1.200 m. over havet; herunder finalen på Soccer City i Johannesburg i mere end 1.700 m. højde. Kuriøst kan det nævnes at alle Danmarks tre indledende gruppekampe spilles i de tyndere luftlag, og såfremt vi går videre som nr. 2 i gruppen (hvilket flere danskvenlige eksperter har spået), vil både ottendedelsfinalen og en eventuel kvartfinale skulle spilles i højderne. Det er typisk de store fysisk stærke spillere der får problemer i de tyndere luftlag; bl.a. har Per Krøldrup udtrykt stor bekymring, og enkelte vil være i stand til at huske VM 1986 i Mexico, hvor Jan Mølby efter en fænomenal sæson for Liverpool, slet ikke var i stand til at vænne sig til den tynde luft.

Det var et sidespring fra Jabulani, som helt sikkert vil få flere bemærkninger med på vejen som turneringen skrider frem. Personligt giver jeg ikke fem flade ører for forklaringen ’det er jo ens for alle hold’ – det er meget muligt, men i en tid hvor det konstant debatteres om der skal indføres målkamera, chip i bolden og TV-hjælp til dommerne, så er det sgu mærkeligt at bolden bliver mere og mere uberegnelig for hver slutrunde. FIFA prædiker selv Fair Play på alle fronter, men at indføre en bold som de færreste kan læse har altså intet med det begreb at gøre!

Sidst men ikke mindst fylder skaderne meget i den danske trup. Personligt er jeg ikke så bekymret for Thomas Sørensen – mest af alt fordi jeg synes at hans reserver, om end internationalt uerfarne, faktisk holder et pænt højt niveau. Det samme kan man ikke sige om Simon Kjærs og Nicklas Bendtners nærmeste reserver. Per Krøldrup har desværre endnu ikke indfriet sit potentiale på landsholdet. For dem der følger ham i Serie A uge efter uge, kan det kun undre at han ikke er i stand til at præstere i rødt og hvidt, og med mindre end to måneder til Krøldrups 31-års fødselsdag er det løb nok kørt på sigt. Værre ser det ud i angrebet hvor Jon Dahl Tomasson slet ikke virker i stand til at spille forreste angriber og ikke har scoret i 12 kampe i streg. Desuden har Søren ’Die Waffe’ Larsen skudt med løst krudt hele sæsonen i den tyske 2. Bundesliga, og virker helt ved siden af sig selv under træningen. Bendtner, Kjær, Sørensen – Vi krydser fingre!

Sidst men ikke mindst synes jeg det er værd at bemærke spillere som Thomas Enevoldsen og Christian Eriksen, der ser ud til at være helt klar til at gøre en forskel. Morten Olsen forsøger selv at skærpe konkurrencen i truppen, ved at komme med tidligere eksempler på spillere der har ’trænet sig på holdet’ ved en slutrunde; bl.a. Christian Poulsen og Niclas Jensen. Om det rent faktisk betyder at spillere som Jon Dahl Tomasson, Martin Jørgensen og Dennis Rommedahl er truet i hierarkiet vides ikke.